Arbejdet
Arbejdet tager udgangspunkt i klassiske skuespilteknikker, og er opdelt i fem hovedbestanddele, som jeg har kaldt De Fem Elementer: Rytme, Stemme, Krop, Status og Energi. Disse elementer samler de vigtigste praktiske egenskaber i træningen og skaber et overskueligt og genkaldeligt system.
De Fem Elementer er indbyrdes forbundet og hænger tæt sammen. Man kan altså, med andre ord, vælge få fokusområder, og succesfuldt løfte hele det samlede udtryk.
Rytme
Vi fokuserer på rytme i tale, hvor rytme fungerer som et værktøj i præsentation. Tænk på tale som et musikinstrument, hvor ord erstatter musikalske slag.
Ligesom man kan variere spillet på trommer eller kontrabas, kan man udvikle sin tale for at gøre den mere spændende og tiltalende. Det handler om at øve sig og bruge rytme bevidst.
Stemme
Stemmen er unik for hver enkelt, og det gælder om at fremhæve de stærkeste og mest slagkraftige kvaliteter, som vi alle og enhver besidder.
Gennem bevidst træning og øvelse, kan man udvikle og udvide sit stemmemæssige repertoire, så man fanger og fastholder så mange publikummer som muligt.
Krop
Hvordan bevæger vi os? Hvordan går vi? Hvordan står vi? Hvor kigger vi hen og hvornår? Hvordan trækker vi vejret?
Vi belyser og bevidstgør en række basale og rutinemæssige
faktorer, som gør sig gældende, når vi bevæger os på en scene eller sammen med
andre, således at de kan bruges strategisk og præcist.
Status
I klassisk dramatik er statusbegrebet centralt. Figurer med forskellig status, som en arrogant hersker og en nervøs tjener, skaber kontrast. Disse karaktertræk kan overføres til, hvordan vi optræder på en scene, da de giver forskellige udtryk afhængigt af, hvilken status man trækker på. Bevidstheden om disse kan dermed medvirke til at klarlægge, hvad vi udsender og hvornår.
Energi
Hvor meget energi skal der til? Kræver det noget særligt, når man træder på scenen? Er der en tænd og sluk knap? For mange kræver det noget ekstra, når man skal performe for andre mennesker.
Her ser vi nærmere på, hvordan vi definerer og udnytter energien bedst muligt. I sidste ende viser det sig på scenen eller i afsenderen generelt, i form af det endelige udtryk.